New zealandske The Phoenix Foundation har over tre plader vist sig som et interessant og forfriskende bud på moderne popmusik. Nu er de klar med det fjerde af slagsen, der fortsætter de gode melodier og underfundige tekster, som også karakteriserede gennembruddet 'Happy Ending'.Det er stadig den rolige og til dels 60'er-inspirerede pop, der dominerer. Men der er mere i lydbilledet end det. Man mærker også en brise fra den britiske poprockscene, hvor krystalklare melodier er i højsædet.
Fra åbneren 'Eventually', der roligt og afbalanceret glider fra land, den Blur-agtige 'Flock of Hearts' og den løsslupne og højstemte 'Bitte Bitte'. Der sker meget undervejs, og flere gange er det hele pakket ind i en omgang sarkasme og underspillet selvironi, hvilket bandets videoer også bærer præg af. Det kunne sagtens kunne være dumt og søgt, men det fungerer faktisk glimrende.
Det er ganske enkelt rart at være i selskab med gruppens sange, og specielt de vokalpræstationerne er en fornøjelse at lytte til, og der bliver både sunget i falset og i de fineste flerstemmige vokalharmonier. Sangenes høje standart falder dog en anelse hen mod slutningen, men der er i sandhed flere dejlige bekendtskaber undervejs.
4 ud af 6
No comments:
Post a Comment