Dagbog fra Island

Dag 1
Fire timers forsinkelse pga tekniske problemer med flyvemaskinen. Kastrup er flot, men kedelig i længden. Den blå lagune må desværre droppes, pis os!

Hvad sker der for at man skal betale for mad og drikke ombord???

Endelig fremme.... Kl 19:45!!!!
Mærkeligt møde med hotellet. Manden bag skranken er sur. Starter med at give os et enkelt værelse, derefter et værelse der ikke kan åbnes. Nu er vi stucked på et værelse med den skønneste udsigt til gangen, og lyden af fulde teenagere...

Island er kold! Hel utrolig kold!!! Vi fandt 'gaden' og sidder nu på en restaurant. Ikke den vi ville være på, men hvad fanden. Permafrosten bestemmer i aften. Glæder os til øl på Kaffebarin.
... Som så var lidt tarvelig. Mindede om en haveforening og nogle ualmindelig larmende amerikanere gjorde det tungt at være der.... Senere råbte en af dem dog "It's freezing, I'm running", hvilket på en måde blev aftenens statement.
Nu er der røvballe på et sted med et meget langt navn. En slags Streckers møder Bodega. Det er en skam at chillfaktoren banker skalaen i bund i aften, men Reykjavik er sgu egentlig ret dejlig på trods...

Dag 2
Gårsdagens dårlige vibes omkring hotellet blev hurtigt gjort til skamme, da en ny mand bag skranken faktisk var servicemindet og flink at the same time. Han fixede en tur til le bleu lagune på søndag, inden afrejse, uden afregning vel at mærke, og så sørgede han ligeledes for at skaffe en bil til os. Vi blev hentet kl 10 af en rar mand og kørt til udlejningsstedet og af sted det gik.

Vi har oplevet alle fire årstider, permafrosne golde bjerge med tilhørende snestorm, smuk forårs sol med lange skygger, gysere det kom i kaskader som kun en kåd teenagedreng på en forårsdag og vandfaldslignende eskapade-eksplosioner i is-interiør. Pludselig var vi ufrivilligt vidende til en række motionsløbere der, som intet var hændt havde valgt 'in the middle of nowhere' som kulisse til den gode gamle disciplin, ' hvem kommer først i mål'.
Dagens motiv var en bitter og skuffet hest, der havde gemt sig bag en grøn lade og dermed gjorde et enestående motiv. Det var der derimod også andre der syntes og da det blev for meget, forlod den os med erigeret lem og et 'fuck jer' udtryk i de store brune øjne.

Denne dag har været ualmindelig meget ud over det sædvanlige. Imponerende at man kan få så mange oplevelser proppet ind i en enkel eftermiddag. Island er på alle måder for
viderekommende...

Snart går turen til udlejningsstedet og derefter klassisk Islands mad, som Wall Paper anbefaler os. Spændende hvad aftenen ellers vil bringe.

En pige synger Nannas temasang til børneserien Buster lige udenfor vores dør... Skræmmende...


What a meal.... Restauranten var lukket, men ’Fish Market’ var åben, hyggelig og lige os. Vi blev placeret i loungen med en cocktail, til vores bord var klar. Derefter fulgte tre timers non stop indtagelse af diverse retter, under overskriften Tasting Menu. I sandhed en kulinarisk oplevelse af dimensioner. Dette medførte dog en hvis følelse af træthed og overfyldning, der dog blev delvist kureret af en tallerken sukker i form af diverse dessertafskygninger, kaffe og det efterfølgende møde med frostvinden...

Vi headede mod Nasa, men fandt det ej. Turen gik derfor til Parit, hvor vi indtog øl og gin/tonic i temmelig afslappede omgivelser. Actionmomentet her var da en bølle forsøgte at bortføre et ungt pars fælles vodkaflaske, som de tilsyneladende havde sat sig for at dele, uden opblanding forstås.

Herefter fulgte endnu en tur ned af gaden. Valget faldt på Karambar, en ret funky og fragmenteret bar med god stemning.
En Pige spurgte om en drink. Som hun sagde 'køber du en drink til din kæreste' hvortil jeg naturligvis svarede nej!!!
God disco, mange fine ting at kigge på' World Champion Records' fx. Og overskæg, masser af overskæg…

Vi orkede ikke mere i aften, denne dag kunne ikke bringe flere oplevelser til vores sårbare hoveder. Ind i en taxi, en Gull i baren, serveret surt og opgivende af vores elskede natportier. Øllen indtages nu i sengen. Rart sted at drikke øl i øvrigt...

Dag 3
Vi sov gennem hotellets morgenmad, hvilket egentlig var en meget rar fornemmelse.
Nu sidder vi på Grai kotturinn, en slags diner bogcafe i 50'er style (refel på kaffe!) det virker meget lovende... Den onde frost har forladt øen... Ikke dårligt! Det er den samme gut der har stået for indretningen af Nørrebro cafeen The Laundromate, hvilket ikke er svært at få øje på...

Svanerne skriger som stod de ved porten til helvede.....

At kalde Reykjavik en shopping by er måske at tage munden for fuld. Der er da masser af butikker, specielt målrettet kvindekønnet, men vi har endnu ikke fundet nogen der har noget rigtigt at have det i. Her er Kbh altså mere med på beatet. Prismæssigt er de to byer i øvrigt temmelig ens.
Vi har gået og gået, men finder hele tiden ud af at alting alligevel er lige om hjørnet. Det er sgu dejligt at være i en lille storby.
Nu hviles benene til en kop kaffe med udsigt til en mastodont af en kirke der rejser dig arrogant på toppen af bakken og minder os alle om hvem der døde for vores skyld. Jesus fucking Christ!

En mærkelig klokkelignende musik vælter ud fra kirketårnet, en underlig følelse af død, synd og djævlens straf breder sig i de bakkede gader...

Nu går turen mod museerne, som sjovt nok ligger lige om hjørnet... Og så alligevel ikke. Lukket og slukket er i den forbindelse en passende betegnelse. Endte dog på et mere etableret et af slagsen ved havnen med Erro, Islands konge af popkunsten og et par andre mere eller mindre gode af slagsen. Nu står den på Burgers og øl, inden der skal slappes på hotellet.

Hvilken udsøgt burger oplevelse... Temmelig svært at lokalisere, men endelig fandt vi et lille vindblæst skur på havnen der var indrettet som det cooleste burgerjoint. Ikke så meget crap, gode burgere og fries til billige penge, absolut anbefalelsesværdigt. Navnet er Hamburger Bullan. Et klart must try!

Vi gik hjem langs vandet og sidder nu med kolde øl i kosteskabet.

Lyden af vinterdæk er et meget gennemgående soundtrack i Reykjaviks gader, som et ungt omskåret barn der suger flerfarvet slushice i sig på ydre Nørrebro...

Kaffebarin er klart bedre anden gang
Men engelske syle spidse stemmer dominere desværre også her. Det føles som en at blive kneppet i øret med en stiksav. Kun meget få toner skiller lyden fra kun at være hørbare af hunde...

Dag 4
Sidste morgen, trist. Lidt bøvl med bustransporten. Forkert bus, manglende entre billet, men alt løste sig alligevel, som sædvanlig med en god portion Islands service mindness.
Busturen til lagunen ledsages af lyden af et lille fransk barn der kontinuerligt synger "Krokodelle, krokodille". Jeg overlever ved hjælp af ipodden, men Christian skummer af lede og fantasere om at smadre små barnekranier mod store sten.
Den blå Lagune er i sandhed en pragtfuld oplevelse. No wonder at det er sådan en turist fælde, for det er det. Det er vildt at sidde i 40 grades varmt vand i fuld damp og den azurblå himmel danner et vidunderlig loft.
Man føler sig virkelig renset og sund efter sådan en omgang.

Nu går turen mod lufthavnen...

-Hvor et dejligt måltid indtages. Islandsk lam, glaskartofler, tung brun sovs og gemyse....
Priserne i Tax Free er bedre end i Kadtrup. Brændevin, solbriller, parfume på mange måder 100 % charter!

Med det er turen forbi. En vidunderlig oplevelse med mange langtidsholdbare minder at hive med hjem. Det kan kun været et spørgsmål om tid, før vi atter engang vender tilbage til denne dampende vulkanø.

Over and out!

Abu, april 2010